Julegodtegarnet pakkes

I weekenden pakkede jeg det sidste plantefarvede garn. Noget skulle have labels på og sendes til Bornholm, hvor Heidi vil finde gode hjem til det. Andet skulle bare i kurve og venter nu på at blive strikket til julegaver og den slags. For sjovs skyld tog jeg billeder af kæmpekassen undervejs. Det var simpethen sjovt at se de forskellige farvekombinationer... 

De næste billeder er 'af mit eget' garn. Altså det, der skal bruges til diverse vanteprojekter og den slags. Jeg håber sørme min familie kan li' røde og gule farver! :)

Garnet til højre er 'vantegarnet'. Garnet til venstre skal jeg se om ikke jeg kan strikke huer af. Det er blødt, totrådet og sådan lidt 'loddent' i det. Jeg tror det vil give dejligt varme huer, der ikke kradser.... Jeg skal bare lige have fundet på et passende mønster!

God onsdag til Jer! :)

Paradisæblelikør

Jeg gjorde et rigtig godt bytte forleden. Jeg gav en pose paradisæbler fra haven til en ven, og en-to uger senere fik jeg denne fine gave retur:

Den fineste gamle sodavandsflaske med noget, der nok ligner rød sodavand, men bestemt ikke er det. I hvert fald er det så en slags 'voksensodavand'! Mine paradisæbler var blev skåret i kvarter og lagt i en syltekrukke. Så kom der en kop sukker på og det hele blev overhældt med vodka. Det har så trukket en uge eller to, inden det blev filtreret og lidt af det kom retur til mig. Jeg har prøvesmagt det, og det smager meget dejligt, men ikke så meget af æble som jeg havde forventet, men derimod giver det mindelser om mandler og kirsebær. Meget lækkert! Måske det kan bruges til julens risalamande? Både farve, duft og smag vil passe fint til julemiddagen.

Flasken er en gammel Carlsberg flaske med patentprop. Jeg har aldrig set sådan en gammel flaske før og blev lidt overrasket, da jeg så nærmere på proppen. Jeg synes egentlig, den er lidt fin - jeg tror, den må være fra før 2.verdenskrig, hvor det blev 'umoderne' at bruge det gamle soltegn.

Jeg overvejer nu, om jeg skal lave en portion paradisæblelikør selv, købe nogle (nye) flasker og så give paradisæblelikør som julegave i år? Jeg kan egentlig godt li' tanken om at give noget hjemmelavet og noget, der ikke bare kan købes færdigt... Det vil jeg lige tænke over! :)

Det sidste 'julegarn' er klar!

Sidste weekend skulle jeg lige farve det allersidste parti garn med kraprod til diverse julemarkeder. Troede jeg.... Men rigtig meget endte med at drille, så det kom til at tage en uge mere end beregnet.

Først bejdsede jeg alt garnet. Noget blev kun bejdset i alun, mens andet fik alun og oxalsyre eller alun og vinsten, for at give garnet forskellige røde nuancer. Og så var jeg klar til at farve.
Men så drillede gruekedlen. Den blev ved med at gå ud. Gassen blev skiftet, men det hjalp ikke. Til gengæld hjalp det at flytte det hele ind i drivhuset. Det gav også tørvejr og læ for blæsten, når jeg var ude for at røre i gryden.

Kraproden kom jeg i et par gamle strømpebukser. Det er nemlig smadderirriterende og svært at få kraprod ud af garn - og med flere kg garn der skulle farves, så tænkte jeg at et par strømpebukser måske kunne sikre at farven kom ud af krappen og ud til garnet uden at jeg ville få kraprod i alt garnet.
Garnet delte jeg i øvrigt i tre bunker. Dels fordi gruekedlen ikke er stor nok til at farve alt garnet på een gang, men også fordi jeg ved at farve i tre omgange - og ved at have garnet bejdset på forskellige måder - vil få flere forskellige røde nuancer.

Og så startede farveriet endelig: Hver aften efter arbejdstid kom der nyt garn i gruekedlen, og der blev tændt for den. Når temperaturen af farvebadet nåede 65C, slukkede jeg for varmen, og så stod det hele til næste dag.

Så blev garnet taget op af gryden og skyllet og hængt til tørre - og noget nyt garn kunne komme i gryden og farves...

På billedet ovenover hænger der garn fra de to første farvninger, og man kan godt se at der er nuanceforskelle fra fed til fed - helt som planlagt - pga de forskellige bejdser. Og farverne er kraftige og garnet er ensartet og jævnt farvet. Det kunne man så desværre ikke sige om tredje farvning (se de to billeder herunder).

Her var farven meget svagere - og garnet var uens farvet og plettet. Jeg kunne godt have levet med de meget lyse røde farver, men jeg vil ikke forsøge at sælge garn, der er ujævnt farvet, så det skulle farves om. Jeg overvejede, om jeg skulle bestille mere kraprod hjem, men besluttede mig for først at prøve at farve garnet om med det farvebad, som jeg havde brugt indtil nu. Men så først klippe hul i strømpebukserne og få kraproden ud i farvebadet til garnet. Det giver godt nok mere arbejde med at fjerne kraprodsstykker fra garnet, men vil også gøre at farven fra krappen bedre kommer ud i farvebadet. Og når jeg nu alligevel skulle eksperimentere, så besluttede jeg mig for at smide et par fed gult garn ned i suppen også. Måske en overfarvning med rød kunne give en god orange?

Og heldigvis lykkedes eksperimenterne! Kraproden farvede rigtig fint, da den var kommet ud af strømpebukserne, så det svagtfarvede og plettede garn blev fint og ensfarvet i teglrøde nuancer, mens de gule fed garn blev gulorange. Det var et sjovt eksperiment! :)

Cathrines sko

Sådan en fredag aften som i går aftes, hvor jeg er lidt træt ovenpå en lang arbejdsuge, og hvor det er mørkt og koldt og efterårsagtigt, så kan jeg godt blive sådan en anelse modløs og føle, at ugen bare er forsvundet mellem hænderne på mig, og at det hele er lidt 'øv', og at jeg slet ingenting har nået. Altså andet end at arbejde, og det tæller af en eller anden grund ikke rigtigt. Sådan en aften er det faktisk lidt rart at finde nogle glemte billeder af Cathrines sko på kameraet. Dels fordi billedet af skoene gør mig glad. Jeg synes nemlig de er blevet vellykkede. Men også fordi de minder mig om, at ugen trods alt ikke kun har været arbejde. Jeg har faktisk fået lavet lidt ved siden af, selvom den hullede hukommelse sådan en fredag aften ikke rigtigt kan huske det... Og sidst men ikke mindst så minder de mig om, at jeg faktisk er så utroligt heldig at have rigtigt gode kollegaer på mit arbejde - blandt andet Cathrine.

Cathrine er min søde kollega, der flere gange har fundet fine gamle håndarbejdsting på forskellige loppemarkeder og købt dem med hjem til mig. Hun har et super godt øje for 'mærkværdigheder'. Og det var hende, der i sommers fandt en samling af fine gamle mønsterblokke fra 1970'erne til stoftryk og købte dem til mig. 

Jeg afprøvede mønsterblokkene på nogle maosko, og helt fra starten af var det planen, at et par af skoene skulle gives til Cathrine, som sådan en slags tak for at hun altid er så god til at finde ting til mig. Jeg havde forinden fundet ud af at rød er hendes yndlingsfarve, så selvfølgelig skulle der trykkes med rødt på hendes sko. Bagefter blev der broderet 'en million' fregner i forskellige farver på de trykte blomstermotiver for at give dem lidt ekstra farvespil og bling-bling, og i onsdags blev det endelig min tur til at overraske Cathrine. 

Hun blev glad. Det var dejligt, for hun gør så tit mig glad.... :)

Juhu - en botaniker i huset!

En gang i mellem bliver man jo positivt overrasket over hvilke 'sidegevinster', der kan komme fra uventet side af. F.eks havde jeg ikke et sekund troet, at Frejs biologistudie ville have som positiv sidegevinst for mig, at han efter en dag 'i marken' kunne komme hjem med en pose fuld af dejlige spisekastanier. Men sådan kan man altså både blive klogere og samtidigt bidrage til aftensmaden. :)

Hvis I ikke har prøvet at spise bagte kastanier før, så skulle I tage og prøve det. De smager dejligt, og det er netop årstiden lige nu (Har man ikke sin egen botaniker til at støve dem op, så kan de købes hos grønthandleren)! Og så er de supernemme at lave. De skal have skåret et lille kryds i den spidse ende, sættes i lidt groft salt (så de ikke vælter) og så bages en halv times tid i ovnen ved 200C. Vi spiser dem med koldt smør og salt, og det er sådan noget hyggemad, der ikke tager tid at lave, men som tager lidt tid at spise. Perfekt til f.eks en fredag aften hvor man måske har lidt bedre tid!

God fredag til Jer derude! :)