Thursday, October 31, 2013

Garn i bunker

Der er ikke fibermangel på matriklen i disse dage. Stuen er fyldt med garn på både gulve og stole - og der er mere på tørresnoren udenfor. Jeg skal farve garn til to julemarkeder, og jeg er langt fra færdig med at farve endnu. Det er hyggeligt og lidt stressende på en og samme tid - der er jo ikke længe til jul mere. Men det jeg laver lige nu er nok allermest hyggeligt. Jeg sætter nemlig labels på garnet. Ikke fordi jeg skal være sådan rigtig forretningsagtig, men mere for at de, der køber mit garn, kan læse, hvad præcis deres garn er farvet med, og hvor det kommer fra - og så kommer der et link til bloggen, så de også kan læse mere om hvordan garnet bliver farvet, hvis de bliver nysgerrige...




Det er et rigtigt puslearbejde, der tager sin tid. Men det kan fint forenes med at hygge med Frigg, drikke varm kaffe og høre musik, og jeg går egentlig og bliver helt glad og varm ind i sjælen, mens jeg hygger og glæder mig over hvor fint garnet er blevet. Det er et dejligt arbejde og en dejlig dag!

Også god dag til dig, der læser med!


No comments:

Post a Comment