Men gul er da også en meget pæn farve?

Jeg har haft endnu et par dejlige eftermiddage i Lidka's baghave med at snakke, hygge og farve garn. Målet var denne gang meget konkret: at farve uldgarn grønt ved hjælp af plantefarve - og i et enkelt hug. Og jeg kan godt røbe allerede nu, at det ikke er så let endda. Faktisk ved jeg ikke endnu om det er lykkedes, for lige nu ligger sidste forsøg og suger farve til sig i farvebaddet, og først i morgen når jeg har skyllet overskudsfarven ud af garnet, vil jeg vide om det endelig lykkedes os at farve noget grønt. Men det ser dog mere lovende (=grønt) ud end nogle af de tidligere forsøg har gjort.

Så mens jeg venter i spænding på om det endelig er lykkedes, så kommer der her en lille status for hvad vi har lavet af plantefarvede garner denne dejlige uge.

Vi har for alle de viste garner først bejdset med alun. Bagefter har vi farvet med kraprod (de to røde garner foroven), rejnfan (de tre meget gule nederst i midten af billedet + den mere 'beige' i højre hjørne) - og med skvalderkål og padderokke, der i flg. (bl.a.) dette link skulle give henholdsvis blågrønne og grågrønne nuancer. Men som man ser på billedet, så kom der ikke rigtigt nogle grønne nuancer ud af farvningen med hhv skvalderkål og padderokke. Til gengæld har jeg nu en mere velluget have end jeg havde før!

Disse to røde nøgler garn er farvet i samme farvebad, men fordi garnerne er bejdset forskelligt (både forskellig mængde alun og forskellig bejdsetemperatur og tid) og det er to forskellige blandingsgarner, så er farverne lidt forskellige. Det til venstre er et sokkegarn, mens det til højre er en blanding af uld og silke, og silken giver garnet en meget lækker lidt shiny rød farve. (Uhm - hindbærsorbet-farvet!)

Ovenstående fire nøgler garn er alle farvet med rejnfan. Det yderst til venstre er igen sokkegarn - og det yderst til højre er gråt garn, der blev farvet over med gult. De to i midten er (såvidt jeg husker) to lacegarner fra Ellen. Igen er det sjovt at se hvor stor forskel der er på de farver vi fik fra samme farvebad, afhængigt af hvilket garn der er brugt.

Og dagens sidste billede viser de nøgler garn, der skulle have været forskellige varianter af grønt. De to til venstre er farvet med padderokke, og vi havde som nævnt forventet, at de ville være grågrønne - og de to til højre er farvet med skvalderkål, og vi havde forventet, at de blev blågrønne. I stedet fik vi forskellige gule og lysegule varianter. Meget fine farver, men altså ikke grønne.

Men måske i morgen? :)

Den hemmelige hule

Jeg har flere gange oplevet ikke at kunne finde iblingerne. De har slet ikke været på nogen af deres sædvanlige gemmesteder - og de kan forsvinde i noget, der føles som i timevis... Det har undret mig meget hvor i alverden de har gemt sig, og jeg har forsøgt at finde dem flere gange uden held.

Men nu tror jeg, at jeg har fundet deres hemmelige gemmested. Jeg nåede nemlig lige at se halen af Halfdan, der var på vej ind bag Frigg's gamle karlekammerskab. Et sted jeg ikke troede nogen killing ville kunne komme ind, fordi der kun er ganske få cm mellem skabet og væggen...

Og surprise! Samtidigt dukkede Vincent frem fra den anden side af skabet. Han ser ret glad og veltilfreds ud.
Og nu jeg kigger efter, så kan jeg også se at et af bagstykkerne på skabet er faldet ned, så de små banditter kan åbenbart krybe den vej ind i selve klædeskabet og gemme sig i Friggs tøj. Det er sikkert alletiders lune, bløde, fredelige og meget hemmelige hule de har sig der.

Sådan en hule burde alle egentlig have sig....

For pokker!

Åhh, jeg er sådan lige momentant blevet træt og sur og vrissen og ku' måske godt bande lidt højt. Eller sparke til noget. Jeg skal ned til Lidka og plantefarve i eftermiddag (jeg er stadig på jagt efter en plante, der kan farve grønt), og jeg har derfor alunbejdset fire fed garn, der skal bruges til det. Og da jeg så skulle have dem op af gryden, så havde to af dem filtret sig ind i hinanden - og det ene af dem er nu totalt sammenfiltret og 'ubrugeligt'....

Gemalen har foreslået, at jeg da bare kan smide det ud og ikke skal bruge tid og energi på det, men det synes jeg på en eller anden måde er forkert. Måske bliver jeg sådan lidt stædig og husmor-økonomisk/økologisk og tænker at garnet ikke skal gå til spilde. 

Måske løsningen bliver at jeg farver 'kludderet' sammen med de andre fed garn - og når det er færdigfarvet og skal vindes op, så køber jeg et par plader chokolade og indstiller mig mentalt på en eftermiddag med udkludring af garn som eneste aktivitet? Sammen med lidt god musik og rigeligt chokolade kunne det måske (næsten) blive en hyggelig eftermiddag?  

Fars søn

Vi har for sjov kaldt iblingernes far for 'Charmøren', fordi vi ikke ved hvad han hedder og fordi han jo kommer jævnligt for at charmere Ib....

Vincent ligner sin far rigtig meget. Hvidt bryst og hvide poter. Grå striber. Og helt uden charme er han vel heller ikke?

 

'Nus mig lidt mere', tror jeg, han siger...

Ferietid er agurketid....

Jeg burde gøre lidt rent, men gider ikke. Jeg har ferie og selv om her stadig er støvet og rodet efter en uge med husrenovering, så kører jeg på 'feriemode'. Laver overspring og lysthandlinger.

I dag er der syltet agurker. Jeg har agurker i drivhuset og kan ikke spise dem lige så hurtigt, som de bliver store. Men så er det jo godt, at jeg har en rigtig god og nem opskrift på råsyltede agurker. Opskriften har fulgt mig i rigtig mange år. Den er så gammel, at den er håndskrevet - og jeg kan se, at den opskrift, som jeg har skrevet af fra, må have været endnu ældre, for der står '...og De kan spise løs...' - og jeg har næppe selv fundet på at bruge det gammeldags 'De'. :)

I al sin enkelhed går opskriften ud på at man tager to agurker og skærer dem i tynde skiver.

Lægger dem lagvist med 100 gram groft salt og 500 gram sukker og et par dildskærme (hvis man har dem og kan li' dild. Ellers lader man bare være.)

Og så hælder man ½ liter eddike på, rører lidt rundt med en gaffel, lukker glasset til og sætter det koldt i 8-10 dage. Ind i mellem rører jeg i det, hvis sukker/salt ikke rigtigt vil gå i opløsning, men ellers lader jeg det bare stå koldt og passe sig selv (meget fint ferie projekt! 10 minutters arbejde - og så skal det passe sig selv. Lige sådan som jeg kan li' mine ferieprojekter!).

Der bliver ikke brugt nogen form for atamon eller andet konserveringsmiddel, men min erfaring er at holdbarheden er fin. Jeg har faktisk aldrig haft mug eller lignende på disse agurker - måske fordi man spiser ret hurtigt op, fordi de smager så dejligt til både burgers, på rugbrødsmadder og som det 'sure' tilbehør til varm mad?

Og nu er det vist tid til en strikkepause på terrassen. God søndag til Jer!

Vincent

Hmmm. Taget på fersk gerning....

Note til mig selv: Sørg for at gemme alt garn væk.....

Når man bliver træt af at røre, så må man 'snyde'....

Betragt dette som en tilståelse. Eller som et fif. Eller måske bare som en lille fortælling om en del af hvordan man laver honning som måske ikke er så kendt. 

Nyslynget honning er helt flydende og utroligt lækker. Meget meget lækker. Men på et eller andet tidspunkt vil den krystallisere og blive stenhård og ganske ubrugelig...

For at undgå at det sker, så rører man den to gange om dagen for at slå krystallerne i stykker, mens de er små, så man til sidst får en honning, der er lysegul og 'mælket' i udseende og helt smørbar - lige som den honning man køber i butikkerne. Stadig lækker i smagen, men altså helt anderledes i farve og konsistens.

Nu er der bare det ved det, at det er ret hårdt arbejde at røre honning, fordi det er så tyktflydende og sejt i det, og mængderne er så store. Typisk har vi ca 25 kg i en spand. Og der skal røres og røres lige indtil konsistensen er som man vil have den... og næsten hver gang man har rørt i honningen, så får man honning på ske, fingre, låg, armaturet på vandhanen osv. Det er med andre ord lidt trælst arbejde.

Så derfor 'snyder' vi. Først tager vi en lille portion af den flydende honning over i en skål.

Så kommer vi et glas rørt honning - altså honning med samme konsistens som den honning man køber i et supermarked - oven i den flydende honning.

Det bliver rørt rigtig godt sammen, og blandingen kommer så retur i den store beholder med flydende honning. På denne måde podes den flydende honning med 'krystaller' fra den faste honning, og det speeder processen med at få den flydende til at blive fast op. Der går nok omkring tre dage fra vi har tilsat 'den gamle honning' til det hele er smørbart.

Der skal som nævnt røres dagligt et par dage endnu - men det er tydeligt fra dag til dag, at honningen bliver mere og mere fast og 'honning-agtig' i det.

Og når man kan lave en streg i honningen med skeen, og stregen bliver stående (i hvert fald lidt tid), så er honningen klar til at blive tappet på glas.

Og resten er ren nydelse!

Rejnfansgarnet

Det sidste garn jeg lavede hos Lidka blev farvet med rejnfan. Rejnfan blomstrer i stort set alle grøftekanter og langs stierne i dette område lige netop nu, så det er utroligt nemt at skaffe plantemateriale nok (hvor det tager lidt længere tid at samle 1 kg padderokke - bare for at sammenligne med noget!). Det er kun blomsterne, der bruges til farvning, og man kan næsten se hvilken farve, der kommer ud af sådan et farvebad: glad gul!

Efter farvebaddet presser jeg forsigtigt det meste vand ud af garnet og hænger det til tørre i skyggen fra mine nøddebuske. 

Og så bliver det vundet op i et nøgle, klar til at blive strikket af.

Planen for min plantefarvning var oprindeligt at lave to grønne nuancer (farvet med henholdsvis padderokke og skvalderkål), en gul (farvet med rejnfan) og en rød (farvet med kraprod) - og så enten bruge det til strømper (hver farve for sig) eller til flerfarvede vanter (hvis farverne passede sammen). Men det der skulle have været grønt, blev gult, så nu er jeg gået lidt i tænkeboks. Jeg kan selvfølgelig stadig strikke strømper af garnet, men hvor mange gule strømper har jeg lige brug for/lyst til?  

Her til morgen tog jeg mine tre gule garner ud på havebordet for bedre at sammenligne de gule nuancer i rigtigt dagslys. Jeg overvejer lidt, om jeg skal strikke dem sammen til en stribet sweater - eventuelt sammen med en dyb kaffebrun - eller med et 'flødefarvet' garn (ikke hvidt og ikke sand, men sådan den allerlyseste gul-hvide, man kan forestille sig). Eller et grøn garn, hvis altså det på et tidspunkt lykkes mig at få farvet garn grønt!

Jeg havde selskab ude ved havebordet. Alice har en vane med altid at komme og være med, når jeg laver noget med garn/fibre og et kamera. Jeg har godt nok mange billeder af filt og garn, hvor der lige er en pote, et øre eller en halespids med af hende....

Fra venstre mod højre er garnet farvet med; rejnfan, padderokke og skvalderkål. 

Det er hyggeligt at Alice næsten altid er med rundt, når der foregår noget ude eller inde. Hun er nysgerrig og absolut vores mest sociale og kælne kat. Og hun er måske nok lidt jaloux på iblingerne, der jo får en del opmærksomhed for tiden....

Hvis I har fået lyst til at vide mere om farvning med planter eller svampe, så kan man læse mere om det hos Hjördis, Uglemor eller på 'VHM's side om plantefarvning. Det er lidt utroligt hvad der kan laves med naturmaterialer... 

Kongen på bjerget

I Frejs gamle børnehave var der en jordhøj på legepladsen. Sådan en der kunne bruges til at kælke på om vinteren og lave vandrutsjebane på om sommeren. Eller man kunne lege 'Kongen på bjerget'. Kongen og hans 'mænd' stod på toppen af højen og skubbede så alle andre ned, der forsøgte at komme op. Det kunne godt se ret drabeligt og voldsomt ud, men når man er ca fem år, så er det en FANTASTISK leg. Og det er også en fantastisk leg, når man er en fem uger gammel kattekilling, der har fået farfars gamle læderpuf at lege på.

Halfdan er den suveræne konge. Han kan nemlig komme op på puffen i et enkelt spring. Det giver unægteligt en fordel overfor Vincent, der ikke kan. Og når først der er en oppe på toppen af 'bjerget', så er det meget meget svært for andre at komme op... På den måde er der faktisk ikke den store forskel på femårige drenge og fem uger gamle kattekillinger....

Og efter sådan en god leg er der brug for en pause, men derfor behøver man jo ikke forlade 'toppen af bjerget'... Vincent får ikke en chance sådan lige med det samme... :)

Farveleg i Lidka's have

Jeg har lige kigget mine mange billeder fra de sidste tre dages farveleg i Lidka's dejlige baghave igennem. Der er rigtig rigtig mange gode (for dels manglede der ikke gode motiver og dels havde jeg for engangs skyld husket kameraet og huskede også at bruge det!) - og jeg har helt opgivet at prøve at fortælle om hvert enkelt. I stedet kommer her udvalgte billeder til inspiration - og så kommer der lidt stikord ind i mellem.

Blåtræ og kraprod der ligger i blød. Skvalderkål klar til afkogning.

 Orangerød og blå 'kemi'. Rejnfan klar til afkogning.

 Rød kemi...

Lidka, der holder vagt så der ikke er noget der koger over.

 Kaffepause - og pausestrik... Det er hyggeligt at holde ferie her.... :)

 Blåtræ.

 Kraprodssuppe med garn.

 Kemi-cirkus....

 Marie's smukke røde garn.

 Farvning med rejnfan. Det bliver en smuk gul!

 Mohair med grøn og blå kemi...

 Kraprods-garn-suppen, der har kølet ned langsomt.

 Der skylles og skylles og skylles efter endt farvning. Gad vide hvilken farve Lidka's hæk får?

Et nøgle hvidt uldgarn er lagt i den grønne farveblanding som et helt nøgle. Det alleryderste garn bliver mørkest farvet - og så bliver der mindre og mindre farve, jo længere ind i nøglet man kommer. Det er en sjov måde at farve gradueret på...

 Det røde garn længst til venstre er farvet med 'kemi', mens de to røde til højre er farvet med kraprod. De to gule til højre er forskellige typer garn, der har været i samme skvalderkåls-farvebad.

Vi har kvalitetskontrol på vandet! :)

 ...der diskuteres blåt garn....

 Og skylles grønt....

Marie's fine røde garn... Jeg er lidt misundelig....

Denne gule er farvet med rejnfan. Det bliver super godt! Og de blomstrer i stort set alle grøftekanter lige nu!

Det ser helt blodigt ud, når de farver med Jacquard pulveret på denne måde og med den farve....

Marie er ret tjekket. Hun har en fin balje, der farvematcher det garn, som hun har farvet!  :)

Farveresterne fra farvning med blåtræ...

 Og sådan ser garnet farvet med blåtræ ud....

Lidka's smukke blå-grønne garn på rad og række.

Det har været tre fantastiske dage. Selskabet, vejret, farverne. Jeg glæder mig til næste gang!