Det er åbenbart weekenden, hvor alle mine planer konstant laves om. Først troede jeg, at jeg skulle høste honning. Den plan blev i går udskudt til næste weekend, og det passede mig egentlig ret godt, for så kunne jeg lave hyldeblomstsaft og hækle (eller hvad jeg nu kunne finde på af håndarbejde) i stedet. Men nej. I morges, mens jeg stadig sad i pyjamas og drak morgenkaffe i den tro, at jeg havde MASSER af tid, dukkede naboen op. Om vi egentlig godt vidste, at der sad en stor klump af bier oppe i vores ene blommetræ? Det gjorde vi ikke...
Så i stedet for en dag med masser af ro på og fred til både det ene og det andet, så fik jeg en dag med nye og spændende udfordringer: indfangning af bi-sværm og etablering af nyt stade. Nedenstående er billederne som jeg tog, mens vi indfangede sværmen.
Sådan ser en bisværm i et blommetræ ud. Som man kan se på billederne, så er der ret mange bier i en sværm, men de er helt fredelige og ufarlige, når de sværmer. De har fyldt deres honningmave helt op, og når de gør det, så stikker de ikke. Vi tog nu bitøjet på alligevel. Også fordi det føles lidt utrygt at stå og balancere på en stige i et ujævnt og blødt staudebed med - skal vi gætte? - 10.000 eller måske endnu flere bier i hånden.
Vi havde både Ib og Alice som meget opmærksomme tilskuere til alt hvad vi lavede. Ib skulle på et tidspunkt absolut klatre op i blommetræet for at se hvad vi havde gang i, og hun var måske 1 meter fra bisværmen. Det bekymrede mig lidt, for hvad nu hvis hun på en eller anden måde fik den skræmt væk, inden vi fik den indfanget...
Sværmen sad på et par små grene og så en større gren. På det ovenstående billede er en af de små grene klippet af og bliver nu forsigtigt båret hen til en halmkube, som bruges til at indfange sværme i. Der ryster man forsigtigt grenen, så bi-klumpen falder ned i halmkuben.
Bemærk Ib, der sidder ved foden af æbletræet og holder øje med hvad vi laver. Jeg tror efterhånden, at hun har fået respekt - i hvert fald lidt - for bier. Hun har godt nok fanget mange - og stukket sig lige så mange gange....
Her er den store del af sværmen. Den er ret imponerende. Og forestil Jer lyden af 10.000 bier (ja, det er kun et gæt, men der er ca 50.000 bier i stade - og det er jo ikke dem alle der sværmer) der summer og brummer på en gang.
Her står Leif med den store gren. Sådan en sværm er et flot syn.
Og ja, der kravler selvfølgelig et par stykker videre ud på en, når man holder grenen, men som sagt er de yderst fredelige.
Her rystes de forsigtigt ned i halmkuben. Der er bier over det hele, selvom vi forsøger at ryste forsigtigt og vi har så meget af sværmen nede i kuben som vi kan have.
Kuben vendes om, og den store blommegren stikkes ind (eller hvad man nu har ved hånden), for at sikre god udluftning ind til de mange bier, der er inde i kuben. Det er vigtigt, for ellers dør de af luftmangel.
Der er en lille åbning i kuben, men på en varm dag som i dag, er det vigtigt med mere udluftning end det der kan komme gennem det lille hul.
Nu skal kuben bare have lov til at stå lige så stille, mens alle bierne klumper sig sammen inde i kuben. I aften er de forhåbentlig alle inde - og inden da skal vi have købt fliser, lecablokke, bund og top til et stade og anlagt en ny stadeplads i vores lille bigård... Fliser og lecablokke skaffes ret let i det lokale byggemarked, men hvor skaffer man dele til et bistade på en søndag, hvor alting har lukket? Ja, der er mange sjove udfordringer ved at være hobby-biavler! :)
No comments:
Post a Comment