Saturday, April 27, 2013

Om igen

Jeg har strikket af forvandlingskugle-garnet, og jeg er frustreret. Lige så sjovt og charmerende, som jeg egentlig synes det var, da jeg fulgte farveskift - og ikke mindst - skift i struktur, mens jeg vandt det op i et nøgle - lige så LIDT charmerende synes jeg egentlig det er, når der bliver strikket af det.


Jeg slog op til en halsvarmer/cowl - 70 masker på en pind 6 - og strikkede så en 15-20 cm. Mest i glatstrik, men med et par enkelte vrangpinde i starten for at undgår at halsrøret bare rullede sig sammen til en pølse.
Efter at have strikket lidt, så kan jeg se et mønster af striber af de forskellige slags garn, der er brugt til at lave 'forvandlingskuglegarnet'. Jeg kan normalt rigtig godt li' striber. Men her synes jeg ikke det fungerer. Måske er det fordi de forskellige slags effektgarn er så forskellige, at de ligesom kommer til at modarbejde hinanden i stedet for at 'samarbejde'? Det er lidt svært at sætte ord på, for nogen gange er det jo enormt fedt at have kontraster, men her virker det ikke for mig. Der er også en anden ting i det. Noget med at nogle af garnerne er ret 'tone-i-tone', mens der er til andre er stor kontrast. Og igen. 'Tone-i-tone' kan være fantastisk - og store kontraster kan være fantastisk på en anden måde. Men her synes jeg lidt det bare er noget rod. (Bagsiden er måske det eneste, som jeg lidt synes er sjov...)




Så nu er jeg nok bare blevet negativ og vrissen, for det, som jeg troede skulle blive til et sjovt halsrør og egentlig havde glædet mig til at se, det er nu blevet trævlet op igen, og garnnøglet er på vej ind i 'garnskammekrogen', hvor det kan få lov til at ligge sammen med andre nøgler, der er kommet i unåde! Jeg vil i stedet tulle en tur ud i haven og nyde det gode vejr og kigge til tulipanerne, og måske drikke en enkelt kop kaffe på terrassen.

God weekend til Jer, der læser med! :)

3 comments:

  1. Den typen av garn är svåra... Jag blandar ofta garner rätt friskt, men gör det helst själv. Ett förslag är att sticka entrelac med det. Det skulle kunna fungera!

    ReplyDelete
    Replies
    1. Det er en god ide. Det vil garnet sikkert være godt til. Jeg har også overvejet at bruge de enkelte stykker effektgarn til kanter på f.eks vanter (fordi jeg skal i gang med et større vanteprojekt hen over sommeren, så alle tre unger har vanter klar til næste vinter!) eller huer. Det er der jo altid brug for. :)

      Delete
  2. Kan godt se, hvad du mener - tilfældigt på den ufede måde. Jeg ville måske finde en rolig bund og så bruge det som striber på et par store puder?

    ReplyDelete