Jeg kom hjem i går aftes efter cirka et døgns rejsetid, og nyder nu bare at være hjemme igen. Startede med at sove længe - og det er ikke svært, efter en uge i USA, hvor døgnet er blevet vendt. Tuller rundt i pyjamas, pakker ud, bekriger vasketøjsbjerget og hygger, mens jeg kigger lidt på de småprojekter, der er på pindene lige nu, mens jeg drømmer og planlægger nye projekter. Det er jo godt at have noget at glæde sig til.
Jeg blev jo færdig med de 'transatlantiske' strømper på turen. Den første blev færdig allerede på vej over atlanten, men det tog nok fire-fem dage at blive færdig med nummer to. Den blev nemlig strikket sådan lidt efter lidt om aftenen, når jeg var tilbage i min lejlighed efter dagens foredrag og workshops. Det var en dejlig måde at stressede ned på efter travle dage, men det blev ikke til meget mere end et par omgange hver aften, før jeg måtte give op og gå i seng. Så det blev ikke til så meget strik, som jeg havde regnet med mens jeg var i USA. Til gengæld fik jeg sovet hver nat, og jeg var for første gang nærmest uden jetlag i dagtimerne, og det var egentlig en rigtig rar forandring!
De ser gigantiske ud, men de passer...
Denne morgen gik jeg igang med endnu et par strømper i restegarnet fra de første strømper (+ et nøgle blåt i samme slags garn). De bliver stribede, og der er dejligt meget pang på farverne. Det passer perfekt til den teenager, der skal ha' dem. Han kan godt li' pang...
Jeg har et andet lille projekt liggende klar også. Jeg strikkede jo en hue til Theo for to uger siden, og gik bagefter lidt og snakkede om at det kunne være sjovt at strikke en hue mere, men denne gang med ponponer i flere farver. Jeg nåede bare ikke at skaffe garnet inden jeg skulle afsted. Men mens jeg har været ude at rejse, har Leif så været i strikkeforretning og købt garn til en hue mere. Han fandt selv garnet - og da han skulle betale, spurgte den venlige dame i forretningen høfligt om han skulle have pinde også. Jeg synes, det er en sød lille historie, men kommer også til at tænke lidt over hvor traditionelt mange af os stadig tænker og handler. Der er ikke mange mænd 'der ude' der strikker...
Men garn fik han. Og det gjorde jeg jo så også. Jeg har tænkt mig at strikke stort set den samme hue som jeg strikkede til Theo - bare lidt større - og så skal der altså ponponer på i forskellige farver. Jeg tror den bliver rigtig fin...
Nu vil jeg sætte mig med strikketøjet og nyde det er søndag lidt endnu, og at jeg er hjemme igen, mens dagens allersidste vask kører i vaskemaskinen.
God søndag til Jer!
Jeg blev jo færdig med de 'transatlantiske' strømper på turen. Den første blev færdig allerede på vej over atlanten, men det tog nok fire-fem dage at blive færdig med nummer to. Den blev nemlig strikket sådan lidt efter lidt om aftenen, når jeg var tilbage i min lejlighed efter dagens foredrag og workshops. Det var en dejlig måde at stressede ned på efter travle dage, men det blev ikke til meget mere end et par omgange hver aften, før jeg måtte give op og gå i seng. Så det blev ikke til så meget strik, som jeg havde regnet med mens jeg var i USA. Til gengæld fik jeg sovet hver nat, og jeg var for første gang nærmest uden jetlag i dagtimerne, og det var egentlig en rigtig rar forandring!
De ser gigantiske ud, men de passer...
Denne morgen gik jeg igang med endnu et par strømper i restegarnet fra de første strømper (+ et nøgle blåt i samme slags garn). De bliver stribede, og der er dejligt meget pang på farverne. Det passer perfekt til den teenager, der skal ha' dem. Han kan godt li' pang...
Jeg har et andet lille projekt liggende klar også. Jeg strikkede jo en hue til Theo for to uger siden, og gik bagefter lidt og snakkede om at det kunne være sjovt at strikke en hue mere, men denne gang med ponponer i flere farver. Jeg nåede bare ikke at skaffe garnet inden jeg skulle afsted. Men mens jeg har været ude at rejse, har Leif så været i strikkeforretning og købt garn til en hue mere. Han fandt selv garnet - og da han skulle betale, spurgte den venlige dame i forretningen høfligt om han skulle have pinde også. Jeg synes, det er en sød lille historie, men kommer også til at tænke lidt over hvor traditionelt mange af os stadig tænker og handler. Der er ikke mange mænd 'der ude' der strikker...
Men garn fik han. Og det gjorde jeg jo så også. Jeg har tænkt mig at strikke stort set den samme hue som jeg strikkede til Theo - bare lidt større - og så skal der altså ponponer på i forskellige farver. Jeg tror den bliver rigtig fin...
Nu vil jeg sætte mig med strikketøjet og nyde det er søndag lidt endnu, og at jeg er hjemme igen, mens dagens allersidste vask kører i vaskemaskinen.
God søndag til Jer!
No comments:
Post a Comment