Igen igen

Efter endnu en pause er girafsweateren fundet frem igen. Den har længe været min konstante dårlige samvittighed. Den har ligget i strikkekurven i stuen og oset af dårlig karma, hver gang jeg har været i nærheden. Og ud over det:. Modtageren har gået og ventet og ventet på den og måske følt sig lidt overset og svigtet i snart lang tid. Og den slags er både mødre og teenagere nok lidt følsomme overfor.
Så nu har jeg forsøgt at lave en principbeslutning om ikke at strikke på andet før den er færdig! Simpelthen fordi det ku' være så rart at få det projekt afsluttet....

Så der er slået op til det første ærme. Der er diskuteret detaljer med teenageren, der har ønsket sig en glatstrikket ærmekant med belægning, og at farverne på giraf-striberne går igen fra krop til ærmer.

Lige nu er det måske lidt bekymrende for der ikke er så meget tilbage af en del af farverne.... Men så må jeg vel ud og købe mere garn. Forhåbentlig løber jeg ikke tør for noget i dag, for på en søndag ville det nok kunne give lidt problemer!

Og nu håber jeg på at kunne holde fokus på giraffen over den næste periode (og at den bliver færdig i en fart, for jeg har som altid planer om nyt strik! Måske jeg skulle udlove en præmie til mig selv, hvis jeg får den helt færdig i marts?). Når ærmerne er færdige, venter nogle nye 'designmæssige' udfordringer i halsen, hvor teenageren har udbedt sig en lidt utraditionel hals, men den udfordring vil jeg vente med at spekulere over til jeg er klar til at montere ærmer og strikke halsen. Den tid, den sorg!