Wednesday, August 29, 2012

Træls onsdag forgyldes af pizzasnegle

Jeg har haft en helt igennem normal onsdag af den slags som jeg tror alle almindelige mennesker render ind i ind i mellem, startende med tåge og kø på motorvejen, aflevering af barn på skole, møde der trækker ud og trækker ud og truer med at ødelægge alle planer for dagen, efterfulgt af hektiske forsøg på alligevel at nå det planlagte, mere køkørsel i et forsøg på at nå at hente barn fra klaverspil til tiden, afsluttende med at der skulle fabrikeres aftensmad til familie på fem... Men der sluttede det trælse så. I køleskabet stod sørme en rest curry, der med lidt snilde (= tilsætning af vand, for den var blevet lidt 'fast' i det)  faktisk rakte til mad til alle fem - så alt jeg skulle var at koge risene! Det var faktisk lige hvad jeg trængte til ovenpå en dag, hvor alting ellers havde taget længere tid end planlagt/normalt/ønsket - og det gav lige præcis så meget overskud at jeg fik banket en almindelig hvededej over efter aftensmaden (noget i retning af 6-7 dl vand, 1 tsk salt, 1 spsk olivenolie, ca 1 kg hvedemel). Tanken var dels at have nemme madpakker til i morgen (det vil jeg nemlig være rigtig glad for i morgen tidlig!) og dels at få brugt de sidste af de gode krydrede tomater fra sidste weekend!
Jeg delte dejen i fem dele og rullede delene ud så tyndt som muligt. Ovenpå lagde jeg et lag af de ovntørrede tomater med hvad der nu hang ved af hvidløg, olivenolie og krydderurter og dryssede en forhåndenværende revet cheddarost over. Og lige en smule salt....



Så rullede jeg dejen sammen til en rulle (li'som en roulade), skar 2½ cm skiver af, der fik lov til at hæve på en bageplade en halv times tid, og som derpå blev bagt på næstnederste rille ved 225C i ca 12-14 minutter.



De smager simpelthen rigtig rigtig godt. Bløde og aromatiske tomater med smeltet ost og sprød dej. De første tre plader er blevet sat på bordet til stor begejstring for familien (måske den der curry alligevel var blevet lidt tynd efter at jeg havde kommet ekstra vand i?), men den fjerde plade pizzasnegle er reserveret til morgendagens madpakker.  Og så krydser jeg bare fingre for at i morgen bli'r en bedre dag end i dag har været!
  

Saturday, August 25, 2012

Langtidsbagte tomater med timian, rosmarin og salvie

Opskriften er ret enkel - og passer fantastisk godt til denne tid på året, hvor der er både tomater og krydderurter i overflod i haven.Og har man ikke have, så er de købte tomater også mere søde og modne på denne årstid.

Tomater halveres og lægges i et ildfast fad fad eller en bradepande. Tynde skiver hvidløg - hvis man kan li' det - og en håndfuld yndlingskrydderurter (i dag brugte jeg timian, salvie og rosmarin, men jeg kunne også have brugt merian, origano, basilikum, persille eller hvad jeg nu lige synes...) og salt og sort peber drysses over - og derpå generøse mængder af olivenolie. Til sidst drysser jeg et ultra tyndt lag sukker ovenpå tomaterne. Og jeg mener virkelig ultratyndt. Jeg bruger nok max ½ tsk sukker til et helt fad tomater. Jeg gør det mest for at være sikker på at få sådan en slags karamelliseret lag på tomaterne, og ikke for at søde dem. De ville sikkert få det helt automatisk,  hvis de har fået lov til at modne på planten og det har været en god solrig periode, men købetomater kan godt være mere syrlige i det, og der tror jeg sukkeret er nødvendigt for at få det der lækre 'karamellag'.



Så er der bare tilbage at sætte fadet med tomater ind næstnederst i ovnen ved 120 C i lige så lang tid (i vores ovn tager det cirka 2 timer), som det vil tage at få tomaterne passende tørre og lækre. Det dufter dejligt, mens det står på - og de smager fantastisk! Jeg forsøger at tørre tomaterne langsomt, så de mister væsken uden at blive brændte ovenpå. Det kan godt være en lidt svær balance, hvor ens tålmodighed bliver testet, men det betaler sig altså rent smagsmæssigt at gøre det i længere tid ved svag varme, end at 'få dem brændt i en fart ved højere temperaturer.



Jeg bruger dem nogen gange i sandwiches - til vegetarerne tit sammen med humus eller med quinua-dunser - og til kødspiserne sammen med f.eks kyllingbryst, stegt bacon og rucola - men de kan også spises som de er som en lille tapas - eller som tilbehør eller i en salat.
Hvis jeg ikke bruger dem med det samme, så kommer jeg dem i et glas, hælder olivenolie på til det dækker og stiller dem så i køleskabet, hvor jeg gætter på at de vil kunne holde sig en uges tid eller to uden problemer. Olivenolien kan bagefter bruges i dressinger eller marinader, for den kommer til at smage skønt af tomaterne og krydderierne. 

Monday, August 20, 2012

Stribevis af striber

Jeg var et smut i Middelfart i sommerferien, og der var jeg på besøg i Garniture. Det har jeg været før, og det er altid vældig dejligt og inspirerende, for hvor er der bare meget dejligt garn i den butik, og hvor kan jeg dog i løbet af meget kort tid hurtigt få overbevist mig selv om, at jeg da bestemt ikke har rigeligt med garn allerede og at jeg da klart har tid til flere projekter, for ikke at snakke om at jeg også får overbevist mig selv om at jeg har råd til at købe alle de der nøgler garn, som jeg når at forelske mig i. Det er ikke nemt at have en selvdisciplin som en regnorm har rygrad... Vi må leve af havregrød og pasta med ketchup resten af måneden.

Denne gang faldt jeg over et meget fint sjalsprojekt som i den grad manglede et godt og kærligt hjem, og som derfor kom med mig hjem. Det består af 16 nøgler garn i forskellige farver og lidt forskellige kvaliteter, men alt sammen uld. Jeg kommer til at tænke på gåture på høstede marker og september-blå himmel, når jeg ser farverne. Og så bliver jeg sådan lidt efterårs-sentimental og glad.



Sjalet strikkes på den måde at hver eneste pind er en ny farve - og det hele strikkes i ret og på pinde 5,5. Det er simpelthen det mest simple sjal jeg har set længe. Men jeg har nu ikke tænkt mig at strikke et sjal, for dem har jeg vist nok af efter denne sommer. Jeg har i stedet tænkt mig at strikke en stribet sweater til mig selv, for sweatre har jeg nemlig ikke så mange af!  Ideen er at jeg bruger farverne og garnet fra sjalet + noget ekstra garn indkøbt til lejligheden.



Og så vil jeg skifte farve for hver omgang ganske som man gør i sjalet. Hvor sjalet er ren retstrikning, så skal min sweater være glatstrikket. Og da jeg ikke har et mønster at gå ud fra, så tænker jeg, at sweateren skal strikkes som ravlan 'oppe fra og ned', for på den måde kan jeg prøve den på undervejs, så den kommer til at passe i længden. Jeg tror, det bliver det perfekte tv-strik til dette efterår og jeg glæder mig til at komme rigtigt i gang!
Jeg mangler egentlig kun to ting lige nu. At beslutte mig for hvordan kanterne skal strikkes - og så altså mere tid til at strikke den! :)



Sunday, August 19, 2012

På med vanten

Indrømmelse. Jeg kunne godt have brugt en lidt længere sommerferie. Der er masser af ting, som jeg ikke nåede at blive færdig med - og nok lige så mange ting, som jeg slet ikke kom i gang med, men kun nåede at drømme om. Men sådan er det så - ferien er slut og jeg må igang igen. Det er ikke fordi jeg ikke kan li' mit arbejde - det kan jeg - det er både sjovt og udfordrende og spændende, og jeg har søde kolleger. Men jeg kan bare sagtens få mine dage til at gå med at hygge med mine egne projekter, passe min have, lave mad, bage en kage eller to, læse gode bøger og kramme med fiberkatten. Så det er lidt vemodigt at ferien er slut. Og sommeren er også næsten slut. De lyser nætter er i hvert fald.

Jeg er sådan lidt en frossenpind, og min daglige 11 kms cykeltur til arbejdet kan godt være en kold oplevelse om efteråret og vinteren, så derfor har jeg kastet mig over at strikke vanter, så jeg er klar til efterårets komme. Dette første par vanter har været et eksperiment.



Det har været sjovt at se hvordan farverne arbejder sammen og 'stjæler lys' fra hinanden - og udfordrende at få mønsteret til at passe, når maskeantallet blev ændret i forbindelse med at tommelfingerkilen blev strikket og ved indtagningerne til sidst. Jeg er egentlig ret glad og begejstret for resultatet, men desværre er vanterne undervejs blevet lovet væk til yngste-barnet. Men så må jeg jo strikke et par mere til mig selv. Jeg er så også kommet til at love et par væk til en af svigerinderne, så måske det er godt at jeg er i lidt god tid med at strikke vanter, for det bliver så ikke lige nu at jeg får strikket vanter til mig selv. Det gode ved at skulle strikke til svigerinden er i øvrigt at jeg jo var nødt til at tage ud købe mere garn til projektet. Så jeg havde en dejlig time hos Ellen, hvor jeg prøvede at finde nye farver. Svigerindens yndlingsfarve er lilla, så der skulle selvfølgelig være lilla i mellem, men der ud over var der frit valg. Og det var svært at vælge!



Farvegengivelsen er ikke helt rigtig på dette billede. Den grønne bagerst i billedet er faktisk æblegrøn - og den 'beige' forrest i billedet er i virkeligheden 'oliven grøn', mens den røde er lidt mere 'teglrød', og knapt så 'rusten' som på billedet. Det bliver rigtig sjovt at se hvordan vanterne bliver i disse farver. Det er næsten det sjoveste ved at strikke flerfarvestrik - den der 'magi', der sker når man sætter forskellige farver sammen, og de så pludselig ændrer helt karakter alt efter hvilken nabofarve, at de får.

Det bliver vist til en dejlig søndag eftermiddag i skyggen på terrassen...

Thursday, August 9, 2012

Ferie-finito

Øv. Nu gik det ellers lige smadder godt. Solskin, fantastisk selskab, dejlig mad, masser af fibre og ferie - og pludselig var både ferie og meget af det dejlige sommervejr forsvundet. Det er da lidt øv.

Men så kan jeg jo glæde mig over at have haft en dejlig ferie. Den er mestendels gået med at kravle på stiger i forbindelse med et par malerprojekter på huset, men lidt jazzfestival, et besøg på Nakkefestivallen og Statens Museum for Kunst er det også blevet til. Matisse udstillingen på SMK var fantastisk! Hvis I har muligheden, så tag ind og se den, for hans måde at bruge farver på er helt utrolig (tænk hvis man kunne strikke som han kunne male! Det kunne man jo godt tænke lidt over...).
Vi har faktisk været ret kulturelle denne ferie! Men fibre er der også blevet arbejdet med.

Jeg fik langt om længe taget mig sammen til at hæfte ender og blokke Gratitude sjalet. Det blev løvkanten meget meget pæn af! Hurra for den sidste finish! Og hurra for Vickevira's fine garn!







Sommersjalet i bomuld blev også færdigt, så jeg havde noget til de dejlige lune aftner på terrassen. Det var faktisk en drøm, der gik i opfyldelse der. Altså at det var varmt nok til at jeg kunne sidde ude på terrassen og nyde sommeraftnerne i min ferie. Og af en eller anden grund så har jeg ikke fået et eneste myggestik i år. Jeg plejer ellers at blive spist, når jeg sidder ude om aftenen, men måske myggene havde opgivet den danske sommer og var taget på charterferie, da den endelig dukkede op?



Feriens sidste færdiggjorte strikkeprojekt er Raka rör sjalet, som jeg købte garn og mønster til på forårets strikkefestival på Grötö. Det blev meget fint, og jeg er rigtig glad for det.




Men nu har jeg vist sjaler nok..... Gad vide hvad jeg så skal finde på?